Varmer din udespa ikke?

Se løsning her!

Problemer med varmen i din udespa?

Det kan der være flere årsager til, men som regel, så er der en forholdsvis simpel løsning. Det vi typisk oplever, når en udespa ikke kan varme er, at den står i low range eller i restmode – eller som vi kalder det: økonomiprogrammet. Der er naturligvis også den mulighed, at der er et defekt varmelegeme eller en defekt cirkulationspumpe i spabadet. Det er dog sjældent, at dette er årsagen.

Hvordan finder i selv problemet?

Når du skal tjekke din udendørs spa selv, så er det følgende 3 ting du skal kigge efter:

  • Low range
  • Rest Mode
  • Defekt varmelegeme eller cirkulationspumpe

Spabadet står i low range:

  • Når en udendørs spa er sat i low range, så kan den varme fra 10-26 grader.
  • Står den i high range, så kan den varme fra 27-40 grader.
  • Det betyder også, at når dit udendørs spabad står i low range, og du forsøger at indstille den til 40 grader, så vil spabadet maksimum varme til 26 grader.

I displayet på den udendørs spa, vil der være en pil op (high range) eller pil ned (low range), så du kan aflæse, hvilken indstilling spabadet står i. Vær opmærksom på, at har dit udendørs spabad det store TP800 display, så vil der blot stå high range eller low range uden pile. Er du i tvivl om, hvilket display du har, så find navnet på dit udendørs spabad her og skriv eller ring til os, og herfra skal vi nok finde ud af det sammen. 

Er det tilfældet, at pilen peger nedad, så kan du i din manual se, hvordan du ændrer på dette.

Standard- eller økonomiprogram?

Udespa i Rest Mode:

Alle udespa fra DenForm har almindelige programmer og økonomiprogrammer. Hos os kalder vi dem for Ready- Rest- og Ready-in-rest mode.

  • Ready mode gør, at dit udendørs spabad varmer lige så snart den har brug for det.
  • Ved Rest mode vil din udendørs spa kun varme under sine filtercyklusser.
  • Står din udespa i Ready in Rest, så vil den varme under sine filtercyklusser, dog vil den også varme, hvis du trykker på jets og lader pumpen køre.

Når et udendørs spabad bliver sat i Rest mode, så vil det være væsentlig svære for den at holde varmen sammenlignet med Ready mode. Dette skyldes, at spabadet kun varmer under de 2 filtercyklusser. I displayet på din udendørs spa, vil der blive vist et ”R” som enten står op, eller ligger ned. Ligger det ned, så er dit udendørs spabad i Rest mode. Står dit R op, så er den i Ready mode og så er dette ikke grunden til, at spabadet ikke varmer ordentligt.

Vores udendørs spa har også en lang række fejlkoder. Står dit udendørs spabad i Rest mode, så vil du også nogle gange møde ”Run pumps for temp”. Dette betyder, at spabadet ikke har cirkuleret vandet i længere tid, og så kan sensorerne ikke kan måle temperaturen. Dette kan også være et tegn på, at din udendørs spa står i Rest mode. For at fjerne denne fejlkode, så skal du blot tænde for pumpen i ca. 10 minutter, så vandet bliver cirkuleret.  

Defekte dele

Sidst men ikke mindst, så er der naturligvis også mulighed for, at fx varmelegemet eller cirkulationspumpen i dit udendørs spabad er defekt. Det er dog de færreste gange, at dette er tilfældet. Displayet vil vise en fejlkode, som er uddybet i din manual. Kan du ikke finde fejlkoden eller løsning dertil, så kontakt os venligst her.

Varmer din udespa stadig ikke? - kontakt os herunder

Denform Lux A/S

Kontaktinformation

Udfyld formularen og vores kundeservice vender tilbage hurtigst muligt.

+45 8712 6900 mail@denform.dk

Viborgvej 291, 8210 Aarhus V

Kontakt Os